Er du godt i gang med IT studiet og ønsker en spændende mulighed for, at indgå i vores support og driftsteam?

CatMan Solution A/S er nordens førende leverandør af en BI As A Service løsning. Vores kunder er konsumentvareleverandører og vi servicer dem med håndtering af data fra mange forskellige datakilder, både interne og eksterne.

Løsningen benytter stort set alle aspekter af Microsoft’s BI produkter og er hostet via Microsoft Azure, som vi har valgt som platform.

Vi har øget vores kundemasse betragteligt igennem de sidste år. Vi har netop lanceret en ny version af vores løsning CatMan Next.og har derfor brug for yderligere ressourcer.

Vi bor i ”Soho” på Flæsketorvet – centralt i København, og er et lille firma med 12 af de dygtigste, inden for Business Intelligence.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå i vores support og driftsteam, der dagligt sikrer at datahåndteringen og at alle vores løsninger kører i henhold til aftalerne med kunderne.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Løbende håndtering af supportsager fra kunder
  • Ansvar for ugentlige dataudtræk for vores kunder
  • Opfølgning på indlæsning af vores kunders data

Du brænder for arbejdet med IT

Jobbet kræver at du grundlæggende har en god IT forståelse. Den praktiske erfaring skal vi sørge for at du får.

Du skal have god erfaring med følgende:

  • Microsoft Office pakken generelt
  • Excel superuser

Resultater gennem engagement og samarbejde

Vi søger en ny kollega med de følgende personlige karakteristika:

  • God til at samarbejde og kommunikere
  • Struktureret og grundig
  • Kan lide at løse supportsager lige så vel som rutinepræget arbejde
  • Engageret og vedholdende
  • Mødestabil og formår at løfte dit personlige ansvarsområde
  • Ambitiøs på dit faglige område og brænder for konstant at videreudvikle det

Hvis du er interesseret og vil vide mere

Der vil være mulighed for fastansættelse.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen så kontakt:
Leder af DevOps Jens Vestergaard via e-mail jve@catmansolution.com eller på mobil: 22 52 26 05

Du kan læse mere om os og vores kunder på www.catmansolution.com